![](/https://help.apple.com/assets/63B87829CE32D578D65A85E4/63B8782ACE32D578D65A85EB/da_DK/f1e225cbd2d09efe77ff8d1f7aaecc6d.png)
Importer fotos fra lagringsenheder og dvd'er vha. Fotos på Mac
Hvis du har fotos eller videoer, der er gemt på en harddisk eller en anden lagringsenhed, kan du importere dem i Fotos.
Tip: Hvis du vil, kan du først oprette et nyt, tomt album i indholdsoversigten og derefter importere dine fotos i det.
Importer fra en harddisk, en optisk disk eller et flashdrev
Du kan importere fotos eller videoarkiver fra en lagringsenhed (f.eks. en harddisk), en cd eller dvd (hvis du har et optisk drev) eller et flashdrev.
Vigtigt: Skub ikke et kamera eller en enhed ud, mens fotoene eller videoerne importeres.
Slut enheden til Mac.
Vælg Arkiv > Importer i Fotos, og vælg derefter de ønskede emner, og klik på Gennemgå til import.
Du angiver, hvor emnerne skal importeres til, ved at klikke på lokalmenuen Album og vælge en placering.
Bemærk: Hvis du deltager i et delt iCloud-fotobibliotek, skal du vælge Dit bibliotek eller Delt bibliotek på lokalmenuen Føj til.
Hvis du valgte en mappe, der indeholder andre mapper, skal du vælge Bibliotek (du kan ikke importere en gruppe af mapper i et album).
Gør et af følgende:
Hvis du har valgt flere fotos eller videoer, skal du klikke på Importer alle nye fotos eller vælge dem, du vil importere, og klikke på Importer [antal] valgte.
Hvis du valgte en mappe med emner, der indeholder andre mapper, som er organiseret på en måde, du ønsker at bevare, skal du vælge afkrydsningsfeltet Bevar organisering af mappe og derefter klikke på Importer alle nye fotos.
Importerede fotos vises i albummet Import og albummet Fotos i indholdsoversigten.
Tip: Du kan også importere fotos ved at trække arkiver eller mapper fra Finder til Fotos-vinduet eller til symbolet for Fotos i Dock.
Hvis du bruger iCloud, kan du kopiere fotoarkiver til iCloud Drive fra en Mac, iPhone, iPad eller Windows-computer, du har indstillet til iCloud Drive, og derefter importere fotoarkiverne til Mac fra iCloud Drive. Se Brug iCloud Drive til opbevaring af dokumenter.
Importer fra kortlæser eller SD-kort
Nogle Mac-computere har indbyggede pladser til SD-kort. Hvis din ikke har, kan du tilslutte en enhed, der kaldes en kortlæser, og som er kompatibel med din Mac, og bruge den til at importere fotos fra et hukommelseskort, f.eks. et SD-kort eller et Compact Flash-kort.
Sæt kortet i computerens SD-kortplads, eller slut en kortlæser til computeren, og sæt kortet i kortlæseren.
Vælg Arkiv > Importer i Fotos, og vælg derefter de ønskede fotos eller videoer, og klik på Gennemgå til import.
Bemærk: Hvis du deltager i et delt iCloud-fotobibliotek, skal du klikke på lokalmenuen Bibliotek på værktøjslinjen og vælge det bibliotek, der skal importeres til.
Gør et af følgende, hvis du valgte flere fotos eller videoer:
Importer alle nye fotos: Klik på Importer alle nye fotos.
Importer udvalgte fotos: Klik på de fotos, du vil importere, og klik derefter på Importer valgte.
Hvis du bliver spurgt, om du vil slette eller beholde fotoene på kortet, efter du har importeret dem, skal du klikke på Slet emner eller Behold emner.
Derefter importeres dine fotos og videoer i Fotos. Klik på Stop import, hvis du vil annullere importen.
Når alle fotos er importeret, skal du skubbe kortet ud fra computeren eller kortlæseren.
Importerede fotos vises i albummet Import og albummet Fotos i indholdsoversigten.
Visse kortlæsere er ikke kompatible med Fotos. Du kan få flere oplysninger hos producenten af enheden.