![](/https://help.apple.com/assets/63B87829CE32D578D65A85E4/63B8782ACE32D578D65A85EB/da_DK/f1e225cbd2d09efe77ff8d1f7aaecc6d.png)
Rediger et Live Photo i Fotos på Mac
Redigeringer, du foretager på et Live Photo, gælder for både stillbilledet og videoen i Live Photo (bortset fra ændringer, du foretager med retoucheringsværktøjet, værktøjet til røde øjne og markeringsværktøjerne, som kun gælder for stillbilledet). Du kan tilpasse længden på videoen, slå lyden til eller fra, ændre det stillbillede, du ser til dit Live Photo, og afspille fotoet i en sløjfe, få det til at hoppe og simulere en lang eksponering.
Du kan også anvende et filter, beskære og rette ud og anvende justeringer til et Live Photo, og ændringerne anvendes på hele videoen.
I Fotos
på din Mac skal du dobbeltklikke på et Live Photo og derefter klikke på Rediger på værktøjslinjen.
Brug redigeringsværktøjerne til at foretage ændringer.
Du ændrer afspilningen af dit Live Photo ved at klikke på Juster på værktøjslinjen og gøre et af følgende:
Tilpas længden af videoen: Træk i mærkets ender for at ændre, hvor videoen starter og slutter.
Slå lyden til eller fra: Klik på knappen Højttaler.
Vælg et videobillede som plakatbillede: Træk afspilningsmærket til det ønskede billede, og vælg Billede > Opret plakatbillede.
Afspil dit Live Photo i en sløjfe, få det til at hoppe, eller simuler en lang eksponering: Klik på lokalmenuen Live, og vælg derefter den ønskede effekt.
Omdan dit Live Photo til et stillbillede: Klik på knappen Live Photo
nederst i vinduet.
Efter du har redigeret et Live Photo, kan du vende tilbage til originalen ved at klikke på Tilbage til original.