![](/https://help.apple.com/assets/604291A61F5BAB61D246F26A/604291AF1F5BAB61D246F272/da_DK/ddc731cb860939a83b0e2dd2ae548257.png)
Find en enhed i Find på Mac
I Find kan du se lokaliteten af en mistet Apple-enhed og afspille en lyd på den for at hjælpe dig med at finde den.
Vigtigt: Hvis du vil kunne finde en bortkommet enhed, skal du føje den til Find, før du mister den.
Se lokaliteten af en enhed
Klik på Enheder i programmet Find
på din Mac.
På listen over Enheder skal du vælge den enhed, du vil finde.
Hvis enheden kan findes: Den vises på kortet, så du kan se, hvor den befinder sig. Opdateret lokalitet og tidsstempel vises under navnet på enheden. Hvis der er en blå cirkel omkring enheden, er lokaliteten omtrentlig.
Hvis enheden ikke kan findes: Under enhedens navn vises “Der blev ikke fundet nogen lokaliteter”. Hvis du vil underrettes, når lokaliteten er tilgængelig, skal du klikke på knappen Info
på kortet og derefter vælge Send besked, når fundet. Du modtager en notifikation, når den er fundet.
Afspil en lyd på din iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller dit Apple Watch
Klik på Enheder i programmet Find
på din Mac.
Vælg den enhed, du vil afspille en lyd på, på listen Enheder, og klik derefter på knappen Info
på kortet.
Klik på Afspil lyd.
Bemærk: Du kan også ctrl-klikke på enheden på listen Enheder og vælge Afspil lyd.
Hvis enheden er online: Efter en kort forsinkelse begynder en lyd, og den stiger gradvist i lydstyrke og afspilles derefter i ca. to minutter. Enheden vibrerer måske. Der vises også en advarsel om Find min [enhed] på enhedens skærm.
Der sendes også en e-mail med en bekræftelse til e-mailadressen til dit Apple-id.
Hvis enheden er offline: Lyden afspilles, næste gang enheden opretter forbindelse til et Wi-Fi- eller mobilnetværk.
Du finder oplysninger om, hvordan du bruger Find til andre enheder, i brugerhåndbogen til iPhone, iPad, iPod touch eller Apple Watch.
Afspil en lyd på AirPods eller et Beats-produkt
Klik på Enheder i programmet Find
på din Mac.
Vælg dine AirPods eller dit Beats-produkt på listen Enheder, og klik på knappen Info
på kortet.
Klik på Afspil lyd. Hvis dine AirPods eller Beats-produktet ikke ligger sammen, kan du klikke på Venstre eller Højre for at finde dem en ad gangen.
Hvis dine AirPods eller Betas-produktet har internetforbindelse: De afspiller straks en lyd (i to minutter).
Der sendes også en e-mail med en bekræftelse til e-mailadressen til dit Apple-id.
Hvis dine AirPods eller Betas-produktet ikke har internetforbindelse: Du modtager en notifikation på dine enheder, næste gang de er inden for rækkevidde af en af dine enheder, og du har åbnet Find.
Bemærk: Hvis dine AirPods ligger i etuiet, afspiller de ikke en lyd.
Du kan se flere oplysninger om brug af Find med AirPods på webstedet med AirPods-support.
Stop afspilning af lyd på en enhed
Hvis du finder din enhed, kan du slå lyden fra, inden den stopper automatisk, på følgende måder:
Mac: Klik på OK i beskeden fra Find min Mac.
iPhone, iPad eller iPod touch: Tryk på afbryderknappen eller en lydstyrkeknap, eller vip kontakten Ring/Lydløs. Hvis enheden er låst, kan du også låse den op, eller du kan skubbe for at lukke beskeden fra Find min [enhed]. Hvis enheden er ulåst, kan du også trykke på OK i beskeden fra Find min [enhed].
Apple Watch: Tryk på Luk i beskeden fra Find Apple Watch, eller tryk på Digital Crown eller sideknappen.
AirPods: Læg dine AirPods i etuiet, og luk låget, eller klik på Stop i Find.
Beats-produkt: Afhængigt af hvilket Beats-produkt du har, kan du lægge det i etuiet og lukke låget eller trykke på afbryderknappen. Du kan også klikke på Stop i Find.
Få vist vej til en enhed
Klik på Enheder i programmet Find
på din Mac.
Vælg den enhed, du vil have vist vej til, på listen Enheder, og klik derefter på knappen Info
på kortet.
Klik på Vis vej.
Bemærk: Du kan også ctrl-klikke på enheden på listen Enheder og vælge Vis vej.
Programmet Kort
åbnes med vejvisningen fra din lokalitet til enhedens aktuelle lokalitet. Se Få vejvisning i Kort.
Tip: Du kan hjælpe en ven med at finde vennens enheder ved at åbne iCloud.com, så vennen kan logge ind på sin iCloud-konto på din Mac. Vælg dig selv på listen Personer, og klik på knappen Info på kortet. Klik på “Hjælp en ven” eller på “Brug et andet Apple-id” nederst, og lad din ven logge ind.