![](/https://help.apple.com/assets/5CCDBE01094622E820D823B0/5CCDBE04094622E820D823B8/da_DK/49e58dfdc91279da22a60b0fe1ccbc31.png)
Find en enhed i Find på Mac
I Find kan du se lokaliteten af en mistet enhed og afspille en lyd på den for at hjælpe dig med at finde den.
Vigtigt: Du skal føje din enhed til Find, før du mister den. Ellers kan du ikke finde den.
Se lokaliteten af en enhed
Klik på Enheder i programmet Find
på din Mac.
På listen over Enheder skal du vælge den enhed, du vil finde.
Hvis enheden kan findes: Den vises på kortet, så du kan se, hvor den befinder sig.
Hvis enheden ikke kan findes: Under enhedens navn vises “Der blev ikke fundet nogen lokaliteter”. Hvis du vil underrettes, når lokaliteten er tilgængelig, skal du klikke på knappen Info
på kortet og derefter vælge Send besked, når fundet. Du modtager en underretning, når den er fundet.
Afspil en lyd på en enhed
Klik på Enheder i programmet Find
på din Mac.
Vælg den enhed, du vil afspille en lyd på, på listen Enheder, og klik derefter på knappen Info
på kortet.
Klik på Afspil lyd. Hvis dine AirPods ikke ligger sammen, kan du klikke på Venstre eller Højre for at finde dem en ad gangen.
Hvis enheden er online: Efter en kort forsinkelse begynder en lyd, og den stiger gradvist i lydstyrke og afspilles derefter i ca. to minutter. Enheden kan også vibrere. For alle enheder, med undtagelse af AirPods, vises advarslen Find min [enhed] også på enhedens skærm.
Hvis enheden er offline: Hvis du i forbindelse med AirPods modtager en underretning på dine enheder, den næste gang dine AirPods er inden for rækkevidde af en af dine enheder, og programmet Find er åbent. For alle andre enheder afspilles lyden, næste gang enheden opretter forbindelse til et Wi-Fi- eller mobilnetværk.
Hvis du finder din enhed, kan du slå lyden fra, inden den stopper automatisk. Du trykker bare på en vilkårlig knap eller tast.
Du finder oplysninger om, hvordan du bruger Find til andre enheder, i brugerhåndbogen til iPhone, iPad, iPod touch eller Apple Watch eller på webstedet om support til AirPods.
Få vist vej til en enhed
Klik på Enheder i programmet Find
på din Mac.
Vælg den enhed, du vil have vist vej til, på listen Enheder, og klik derefter på knappen Info
på kortet.
Klik på Vis vej.
Programmet Kort
åbnes med vejvisningen fra din lokalitet til enhedens aktuelle lokalitet. Se Vis vej i Kort på Mac.