![](/https://help.apple.com/assets/60DCB5073BF653354F042EDE/60DCB50B3BF653354F042EE6/da_DK/3f055dd5ef78a798d0e127b1d69a2e68.png)
Opret og administrer en station i Podcasts på Mac
Du kan oprette stationer (blev tidligere kaldt playlister i iTunes) med de serier, du følger – du kan f.eks. samle alle serier om privatøkonomi i en station. Du kan afspille podcasts i din station i vilkårlig rækkefølge. Stationerne opdateres automatisk, når nye episoder bliver tilgængelige.
Ud for en station vises symbolet for stationer .
Opret og rediger en station
Vælg Arkiv > Ny station i programmet Podcasts
på din Mac.
Skriv et navn til stationen, og klik derefter på Gem.
Du kan opdatere følgende indstillinger til stationen:
Stationens navn: Du kan skrive et andet navn på stationen, hvis du vil.
Afspil: Vælg, hvilken rækkefølge podcasts i stationen skal afspilles i.
Grupper efter serie: Slå indstillingen til for at organisere stationen efter serie.
Episoder: Vælg, hvilke episoder der skal inkluderes i stationen.
Medietype: Vælg, om der skal inkluderes lydpodcasts, videopodcasts eller begge.
Kun uafspillede: Slå indstillingen til for kun at inkludere episoder, du endnu ikke har afspillet.
Klik på Vælg podcasts, vælg de serier, du vil inkludere i stationen, eller vælg Inkluder alle podcasts, og klik derefter på OK.
Klik på OK.
Stationen vises i området Stationer under Bibliotek.
Du kan redigere stationen ved at klikke på knappen Mere i øverste højre hjørne og derefter vælge Indstillinger.
Afspil en station
Klik på en station i indholdsoversigten i programmet Podcasts
på din Mac.
Gør et af følgende:
Hold markøren over den episode, du vil afspille, og klik på knappen Afspil
.
Klik på knappen Mere
i øverste højre hjørne, og vælg Afspil.
Slet en station
Klik på en station i indholdsoversigten i programmet Podcasts
på din Mac.
Klik på knappen Mere
i øverste højre hjørne, og vælg Slet station.
Klik på Slet station for at bekræfte valget.
Stationer synkroniseres til alle de enheder, hvor du er logget ind med samme Apple-id, og synkronisering er slået til. Se Lyt til podcasts på alle dine enheder.