![](/https://help.apple.com/assets/5FDCF5EEB5CA140B5620CEF9/5FDCF5EFB5CA140B5620CF00/da_DK/f1e225cbd2d09efe77ff8d1f7aaecc6d.png)
Rediger og gør en video bedre i Fotos på Mac
Du kan justere videoklip og gøre dem bedre ved at foretage små farvejusteringer eller skabe fantastiske visuelle effekter. Du kan endda se, afspille og redigere 10 bit HDR-videoer (HLG-kodede). Redigeringsværktøjerne i Fotos ændrer udseendet på videoer på samme måde som fotografier. Du kan forbedre farver og anvende filtre på videoer og endda beskære dem og rette dem ud. De ændringer, du foretager, påvirker hele videoklippet (du kan ikke nøjes med at ændre en del af et klip).
![Fire versioner af en video: den originale video, en version med anvendte justeringer, en version med et anvendt filter og en version, der er beskåret for at komme tættere på motivet.](/https://help.apple.com/assets/5FDCF5EEB5CA140B5620CEF9/5FDCF5EFB5CA140B5620CF00/da_DK/10db725ff728014b792373a957992cc1.png)
Du kan også bruge værktøjerne Automatisk forbedring, Roter og Markering på redigeringsværktøjslinjen til at ændre videoer. Se Redigering i grundtræk og Brug Markering til at skrive eller tegne på et fotografi.
Anvend justeringer på et videoklip
Du kan anvende en enkelt justering eller en kombination af justeringer på en video for at opnå det ønskede udseende. (Du kan ikke bruge værktøjerne Retoucher og Røde øjne til at ændre videoen; disse justeringsmuligheder er utydelige i vinduet Juster). Når du anvender justeringer på et klip, ændres selve optagelsen ikke. Du kan altid vende tilbage til videoens oprindelige udseende.
Dobbeltklik i programmet Fotos
på din Mac på et videoklip, og klik derefter på Rediger på værktøjslinjen.
Klik på Juster på værktøjslinjen for at se justeringsmuligheder i vinduet Juster, og foretag derefter en af følgende handlinger:
Juster en videos lys, farver eller sort/hvide udseende: Klik på justeringsmuligheden Lys, Farve eller Sort/hvid, og træk mærket, indtil du ser den ønskede ændring. Du kan også foretage avancerede justeringer af lys og farve. Se Juster et fotografis lys, eksponering m.m..
Anvend farvekorrektioner af hvidbalance: Klik på justeringsmuligheden Hvidbalance, og brug derefter betjeningsmulighederne til at opnå det ønskede udseende. Se Juster et fotografis hvidbalance.
Juster lysstyrke og kontrast: Klik på justeringsmuligheden Kurver, og brug derefter betjeningsmulighederne til at opnå det ønskede udseende. Se Anvend kurvejusteringer til et fotografi.
Juster tonespændvidden og kontrasten: Klik på justeringsmuligheden Niveauer, og brug derefter betjeningsmulighederne til at opnå det ønskede udseende. Se Anvend niveaujusteringer til et fotografi.
Tilføj kontur og form og definitionen af mellemtoner: Klik på justeringsmuligheden Definition, og brug derefter betjeningsmulighederne til at opnå det ønskede udseende. Se Juster definition på et fotografi.
Juster bestemte farver: Klik på justeringsmuligheden Selektiv farve, og brug derefter betjeningsmulighederne til at opnå det ønskede udseende. Se Anvend ændringer på bestemte farver på et fotografi.
Formindsk kornethed, pletter eller støj: Klik på justeringsmuligheden Støjnedsættelse, og brug derefter betjeningsmulighederne til at opnå det ønskede udseende. Se Formindsk støj på et fotografi.
Gør kanterne tydeligere og skarpere: Klik på justeringsmuligheden Gør skarp, og brug derefter betjeningsmulighederne til at opnå det ønskede udseende. Se Gør et fotografi skarpere.
Anvend en fortoning: Klik på justeringsmuligheden Fortoning, og brug derefter betjeningsmulighederne til at opnå det ønskede udseende. Se Anvend fortoning til et fotografi.
Anvend et filter på et videoklip
Du kan anvende et filter på en video for at give den et køligere eller varmere udseende eller anvende en særlig sort/hvid effekt. Når du anvender filteret, kan du tilpasse omfanget af den filtrering, der vises.
Dobbeltklik i programmet Fotos
på din Mac på en video, og klik derefter på Rediger på værktøjslinjen.
Klik på Filtre på værktøjslinjen, og klik derefter på det ønskede filter, og træk mærket for at ændre filtrets udseende.
Se Brug et filter til at ændre et fotografis udseende.
Tilpas et videoklip
Du kan tilpasse et videoklip, så det begynder og slutter på bestemte steder. Ingen optagelser slettes, når du tilpasser et videoklip. Du kan senere gendanne den del af videoen, der er skåret væk.
I Fotos
på din Mac skal du dobbeltklikke på videoklippet for at åbne det.
Klik på Juster på værktøjslinjen, og træk derefter tilpasningshåndtagene i hver ende for at gøre klippet kortere.
Du kan annullere tilpasningen ved at trække tilpasningshåndtagene tilbage til deres oprindelige position. Du kan også klikke på Tilbage til original på værktøjslinjen for at fjerne alle de justeringer, du har foretaget af videoklippet.
Beskær eller ret et videoklip ud
Du kan beskære eller rette et videoklip ud for at centrere eller ændre placeringen af motivet i videoen. Du kan også rette en video ud, hvis videoen blev optaget i en skæv vinkel, uden at det var meningen.
I Fotos
på din Mac skal du dobbeltklikke på videoklippet for at åbne det.
Klik på Beskær på værktøjslinjen, og træk vælgerektanglet for at omslutte det område, du vil beholde i videoen.
Du kan også trække hældningshjulet for at justere videoens vinkel. Se Beskær og ret fotografier ud.
Du kan også klikke på Auto for at rette videoen ud automatisk. Klik på Nulstil for at annullere beskæringen.
Rediger en video i slowmotion
Med en iPhone eller iPad kan du optage video i slowmotion med funktionen Slowmotion. I Fotos på din Mac kan du ændre det tidspunkt, hvor et videoklip, der er optaget i slowmotion, skal sænke hastigheden og øge den igen.
Dobbeltklik i programmet Fotos
på din Mac på et videoklip i slowmotion for at åbne det.
Klik på Rediger på værktøjslinjen, og klik derefter på Juster på værktøjslinjen.
Træk de lodrette bjælker under billedfremviseren for at ændre det tidspunkt, hvor klippet bliver langsommere og derefter hurtigere.
Når du har redigeret et videoklip i slowmotion, kan du vende tilbage til originalen ved at klikke på Tilbage til original. Det fjerner alle de justeringer, du har foretaget af klippet.