![](/https://help.apple.com/assets/5A5402AC680CE2A45E0ECC04/5A5402AD680CE2A45E0ECC0B/da_DK/3c7a13784f3fe07125827813ed9e0d10.png)
Opret og arbejd med lysbilledshow
Du kan bruge en gruppe fotografier til at oprette et lysbilledshow og derefter tilføje tekst, vælge et tema, tilføje musik og indstille, hvor længe hvert lysbillede skal vises. Du kan også indsætte videoklip i et lysbilledshow og eksportere lysbilledshowet til afspilning på en Mac, en iOS-enhed eller en Apple TV-enhed.
![Fotos-vindue, der viser et lysbilledshow i vinduets primære område med knapperne Eksempel, Afspil og Sløjfe under det primære billede fra lysbilledshowet, miniaturer af alle billederne i lysbilledshowet nederst i vinduet og til højre knapperne Tema, Musik og Varighed.](/https://help.apple.com/assets/5A5402AC680CE2A45E0ECC04/5A5402AD680CE2A45E0ECC0B/da_DK/d7963d5680f766a4d1112ede077a4b71.png)
Bemærk: Du kan hurtigt se en gruppe fotografier som et lysbilledshow uden at oprette et lysbilledshowprojekt. Du kan få flere oplysninger i Afspil et hurtigt lysbilledshow. Du kan få oplysninger om deling af et lysbilledshow i Eksporter fotografier, videoer og lysbilledshow.
Opret et lysbilledshowprojekt
Vælg de fotografier, du vil have med i lysbilledshowet.
Du kan tilføje eller fjerne fotografier senere (se “Tilføj eller fjern fotografier og tekst” nedenfor).
Vælg Arkiv > Opret > Lysbilledshow.
Klik på lokalmenuen Lysbilledshow, og vælg Nyt lysbilledshow.
Skriv navnet på et lysbilledshow i feltet Navn på lysbilledshow, og klik derefter på OK.
Du kan ændre fotografiernes rækkefølge ved at trække dem til den ønskede rækkefølge nederst i vinduet.
Du vælger et tema ved at klikke på knappen Temaer
og derefter klikke på et tema.
Du kan altid skifte tema. Det tema, du vælger, bestemmer tekstens placering, skrifter og overgangene mellem lysbillederne. Panorerings- og zoomeffekten, også kaldet Ken Burns-effekten, er kun tilgængelig til temaet Ken Burns.
Du vælger musik til lysbilledshowet ved at klikke på knappen Musik
, klikke på pil ned ud for Musikbibliotek og derefter vælge en eller flere sange.
Vælg Temasange på lokalmenuen for at se musik, der fulgte med Fotos, eller vælg iTunes for at se musik fra dit iTunes-bibliotek. Træk de valgte sange for at ændre den rækkefølge, de afspilles i. Du sletter en sang ved at vælge den og trykke på Slet.
Bemærk: Hvis din iTunes-musik ikke vises, skal du vælge Fotos og derefter åbne iTunes og logge ind, hvis du ikke allerede har gjort det. Åbn Fotos igen, mens iTunes er åbent, og vælg dit lysbilledshow. Klik på knappen Musik
, og vælg iTunes på lokalmenuen for at se din musikliste.
Du kan ændre, hvor længe hvert lysbillede skal vises, ved at klikke på knappen Varighed
og derefter gøre et af følgende (ikke alle muligheder kan vælges til alle temaer):
Indstil lysbilledshowets længde efter længden på den valgte musik: Vælg Tilpas til musik.
Indstil et bestemt tidsrum til afspilningen af lysbilledshowet: Vælg Speciel, og træk derefter mærket for at angive, hvor længe lysbilledshowet skal afspilles.
Indstil en overgang til hele lysbilledshowet: Vælg afkrydsningsfeltet Overgang, og vælg en overgangstype på lokalmenuen.
Indstil lysbilleder, så de passer til skærmen: Vælg afkrydsningsfeltet “Skaler fotografier til skærm”.
Klik på knappen Eksempel for at se et eksempel på lysbilledshowet. Klik på Eksempel igen for at standse eksemplet. Du kan også indstille lysbilledshowet til at blive afspillet konstant i sløjfe ved at klikke på knappen Sløjfe
.
Du afspiller lysbilledshowet ved at klikke på knappen Afspil
.
Tryk på esc-tasten for at stoppe afspilningen af et lysbilledshow. Du kan også trykke på piletasterne for at springe frem eller tilbage i lysbillederne og trykke på mellemrumstasten for at sætte lysbilledshowet på pause.
Tilføj eller fjern fotografier og tekst
Du kan altid tilføje eller slette fotografier, efter du har oprettet et lysbilledshow. Du kan også føje tekst til valgte lysbilleder. Tekstens placering og skrift bestemmes af det tema, du har valgt. Når du føjer et Live Photo til et lysbilledshow, vises det som et stillbillede.
Klik på et lysbilledshow under Projekter i indholdsoversigten.
Gør et af følgende:
Føj flere fotografier til et lysbilledshow: Vælg et fotografi i rækken af miniaturer nederst, klik på
, og klik derefter på Tilføj fotos. Vælg de fotografier, du vil tilføje, og klik på Tilføj.
Føj tekst til et lysbillede: Vælg et fotografi, klik på
, og klik derefter på Tilføj tekst. Vælg teksten i tekstfeltet, og skriv derefter din tekst.
Slet tekst fra et fotografi: Vælg teksten på fotografiet, eller vælg T-rammen før fotografiet i rækken af miniaturer, og tryk derefter på Slet.
Slet et fotografi fra lysbilledshowet: Vælg det fotografi, du vil slette, og tryk derefter på Slet.