![](/https://help.apple.com/assets/672169FE0B40C2A2650AE956/67216A10AB9B03AABB0CE45A/da_DK/368fb988dadf709fbd25fe7061e2d1d7.png)
Brug funktionen Mistet i Find enheder på iCloud.com
Med funktionen Mistet kan du låse din iPhone, iPad, Mac eller dit Apple Watch, så andre ikke kan få adgang til dine personlige oplysninger. Du kan slå funktionen Mistet til i Find enheder på iCloud.com.
Funktionen Mistet kræver en enhed, der overholder de minimumssystemkrav, der er anført i Apple-supportartiklen iCloud-systemkrav.
Hvad sker der, når du bruger funktionen Mistet eller låser en mistet enhed?
Du modtager en bekræftelses-e-mail på e-mailadressen for din Apple-konto.
Du kan oprette en besked for enheden, der siger, at du har mistet den, og hvordan man kan kontakte dig.
På en iPhone, iPad, Mac og et Apple Watch viser enheden ikke dine beskeder, og der afspilles ikke en lyd, når du modtager meddelelser eller notifikationer, eller hvis der udløses alarmer. Din enhed kan stadig modtage telefon- og FaceTime-opkald.
På en iPhone, iPad, og et Apple Watch kan du se din enheds aktuelle lokalitet på kortet samt eventuelle ændringer i lokaliteten.
Betalingskort og andre tjenester annulleres for gældende enheder.
Slå funktionen Mistet til, eller lås en enhed
Gå til icloud.com/find, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Tip: Hvis du vil logge ind uden at indtaste en tofaktorgodkendelseskode, skal du klikke på
nederst i vinduet.
Vælg enheden under Alle enheder til venstre.
Hvis du allerede har valgt en enhed, kan du klikke på Alle enheder for at vende tilbage til listen og vælge en ny enhed.
Klik på Marker som mistet.
Følg vejledningen på skærmen, og vær opmærksom på følgende:
Adgangskode: Hvis din iPhone, iPad, eller dit Apple Watch har en adgangskode, skal den angives for at låse enheden op. Ellers bliver du bedt om at oprette en adgangskode nu. Hvis du vil låse en Intel-baseret Mac, skal du oprette en numerisk adgangskode, også selvom du allerede har indstillet en adgangskode på din Mac. Hvis du låser en Mac med Apple-chip, er den låst med adgangskoden til din Apple-konto.
ADVARSEL: Du kan ikke låse en Mac op online eller på en anden enhed. Du kan kun låse den op på den Mac, du har markeret som mistet.
Familiedeling: Hvis du forsøger at aktivere funktionen Mistet for et familiemedlems iPhone eller iPad, og der ikke er indstillet en adgangskode for enheden, skal du angive adgangskoden til vedkommendes Apple-konto på denne computer. Hvis du forsøger at låse et familiemedlems Mac, skal du indtaste adgangskoden til vedkommendes Apple-konto på denne computer.
Kontaktoplysninger: Hvis du bliver bedt om at indtaste et telefonnummer, skal du indtaste et nummer, hvor andre kan få fat på dig. Hvis du bliver bedt om at indtaste en besked, kan du eventuelt angive, at enheden er mistet, eller hvordan man kan kontakte dig. Nummeret og beskeden vises på enhedens låseskærm.
Ændr dine kontaktoplysninger på en mistet enhed
Når du har markeret din iPhone, iPad, eller dit Apple Watch som mistet, kan du opdatere dine kontaktoplysninger.
Gå til icloud.com/find, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Vælg enheden under Alle enheder til venstre.
Hvis du allerede har valgt en enhed, kan du klikke på Alle enheder for at vende tilbage til listen og vælge en ny enhed.
Klik på funktionen Mistet, rediger oplysningerne, og klik på OK.
Slå funktionen Mistet fra på en iPhone, iPad, eller et Apple Watch
Gå til icloud.com/find, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Vælg enheden under Alle enheder til venstre.
Klik på funktionen Mistet, klik på Stop funktionen Mistet, og klik derefter igen på Stop funktionen Mistet.
Du kan også slå funktionen Mistet fra ved at indtaste din adgangskode på enheden. Hvis du har slået Beskyttelse af stjålet enhed til på din iPhone, skal du muligvis bruge Face ID eller Touch ID.
Bemærk: Hvis nogen af dine kort blev spærret, da du satte enheden i funktionen Mistet (kredit- eller betalingskort til Apple Pay, studiekort eller ekspresrejsekort), vil du kunne bruge dem igen, når du slår funktionen Mistet fra og logger ind på iCloud igen.
Gendan adgangskoden, og lås din Mac op
Hvis du har låst en Intel-baseret Mac, kan du gendanne adgangskoden online.
Gå til icloud.com/find, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Vælg Mac under Alle enheder til venstre.
Hvis du allerede har valgt en enhed, kan du klikke på Alle enheder for at vende tilbage til listen og vælge en ny enhed.
Klik på Lås op, og følg derefter vejledningen på skærmen for at bekræfte din identitet med adgangskoden til din Apple-konto.
Når du har din adgangskode, skal du indtaste den på din Mac.
Hvis du har låst en Mac med Apple-chip, skal du indtaste e-mailadressen eller telefonnummeret for din Apple-konto og din adgangskode for at låse den op. Se Apple-supportartiklerne Hvis du har glemt den primære e-mailadresse eller det primære telefonnummer til din Apple-konto og Hvis du har glemt adgangskoden til din Apple-konto.
Du kan også bruge Find på en hvilken som helst enhed, hvor du er logget ind på den samme Apple-konto. Se Brug af Find til at finde personer, enheder og genstande.
Hvis du ikke kan bruge funktionen "Lost", fordi Find ikke er indstillet på din mistede enhed, skal du se Apple-supportartiklen Find din mistede iPhone eller iPad.