![](/https://help.apple.com/assets/672169FE0B40C2A2650AE956/67216A10AB9B03AABB0CE45A/da_DK/368fb988dadf709fbd25fe7061e2d1d7.png)
Indstilling af iCloud til Kontakter på alle enheder
Du kan bruge iCloud til Kontakter på din iPhone, iPad, Mac og Windows-enhed samt på iCloud.com. Du kan finde en oversigt over, hvad du kan foretage dig med iCloud, i Hold dine kontakter opdateret med iCloud.
Bemærk: Sørg for, at du er logget ind på samme Apple-konto på hver enhed. Hvis du ikke er logget ind på din Apple-konto på en enhed, eller funktionen Kontakter er slået fra på enheden, kan du ikke få adgang til iCloud-kontakter på den enhed.
Indstilling af iCloud til Kontakter på iPhone eller iPad
På din iPhone eller iPad skal du gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud.
Tryk på Se alle eller Vis alle, og slå derefter Kontakter til.
Alle de kontakter, som du kan se i appen Kontakter, gemmes nu i iCloud.
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan bruge Kontakter på din iPhone eller iPad, eller hvordan du kan bruge Kontakter til at administrere, hvem dine børn kan kommunikere med på deres Apple-enheder, på de følgende sider:
Brugerhåndbog til iPhone: Tilføj og brug kontaktoplysninger på iPhone eller Indstil Skærmtid for et familiemedlem på iPhone
Brugerhåndbog til iPad: Tilføj og brug kontaktoplysninger på iPad eller Indstil Skærmtid for et familiemedlem på iPad
Indstilling af iCloud til Kontakter på Mac
På din Mac skal du vælge Apple-menuen
> Systemindstillinger og derefter klikke på dit navn øverst i indholdsoversigten.
Hvis ikke du kan se dit navn, skal du klikke på "Log ind", indtaste e-mailadressen eller telefonnummeret for din Apple-konto og derefter indtaste din adgangskode.
Klik på iCloud, og udfør en af følgende handlinger:
macOS Sequoia eller nyere: Klik på Se alle ved siden af Arkiveret i iCloud, og slå derefter Kontakter til.
macOS 13.3 til 14: Klik på Vis alle eller Vis flere apps under Apps, der bruger iCloud, og slå derefter Kontakter til.
macOS 13 til 13.2: Slå Kontakter til.
Hvis du vil se kontakter, der er lagret i iCloud, skal du åbne appen Kontakter. Find sektionen iCloud i indholdsoversigten, og klik derefter på Alle kontakter eller en anden gruppe.
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan bruge Kontakter på din Mac, i brugerhåndbogen til Kontakter til Mac. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan bruge iCloud-kontakter til at administrere, hvem dine børn kan kommunikere med på deres Apple-enheder, i Indstil tidsgrænser for kommunikation i Skærmtid på Mac i brugerhåndbogen til Mac.
Indstilling af iCloud til Kontakter på Windows-enhed
Se Indstil iCloud-kalendere og -kontakter i Outlook på din Windows-computer i Brugerhåndbog til iCloud til Windows.
Hvis du har problemer med iCloud-kontakter i Outlook, kan du læse artiklen Hvis du ikke kan tilføje iCloud Mail, Kontakter eller Kalendere til Outlook fra Apple-support.
Brug af Kontakter på iCloud.com
Du kan få adgang til dine iCloud-kontakter via en webbrowser på en tablet eller computer.
Gå til icloud.com/contacts, og log ind på din Apple-konto.
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan bruge Kontakter på iCloud.com eller gendanne kontakter, på de følgende sider: