![](/https://help.apple.com/assets/63F3E8F2D01BD64361584325/63F3E8F8D01BD6436158432D/da_DK/ddc731cb860939a83b0e2dd2ae548257.png)
Indstil advarsler om adskillelse i Find på Mac i tilfælde af, at du efterlader en enhed
Du kan slå advarsler om adskillelse til for en enhed, så du ikke kommer til at efterlade den. Du kan også indstille Godkendte lokaliteter. Det er lokaliteter, hvor du kan efterlade din enhed uden at modtage en advarsel.
Hvis du har en iPhone-kortholder med MagSafe, kan du få en advarsel, hvis den bliver adskilt fra din iPhone.
Vigtigt: Selvom du kan se og administrere advarsler om adskillelse på Mac, vil du kun modtage advarslen på den enhed, der deler din lokalitet – f.eks. din iPhone. Se “Indstil advarsler om adskillelse, hvis du efterlader en enhed” i Brugerhåndbog til iPhone eller iPad eller Find forlagte enheder i Brugerhåndbog til Apple Watch.
Indstil advarsler for din iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller dine AirPods
Du kan indstille advarsler om adskillelse for din iPhone, iPad eller iPod touch med iOS 15 eller iPadOS 15 og nyere versioner, for din Mac med Apple Silicon og macOS Monterey 12 eller en nyere version eller understøttede AirPods, hvis Find-netværket er slået til.
Du modtager en advarsel, hver gang enheden, der deler din lokalitet, adskilles fra den enhed, du indstiller en advarsel for.
Klik på Enheder i appen Find
på din Mac.
Vælg den enhed, du vil indstille en advarsel for, på listen Enheder, og klik derefter på knappen Info
på kortet.
Klik på Underret, når den efterlades under Notifikationer.
Slå Underret, når den efterlades til, og følg instruktionerne på skærmen.
Hvis du vil tilføje en godkendt lokalitet, kan du vælge en foreslået lokalitet eller klikke på Ny lokalitet, vælge en lokalitet på kortet og derefter klikke på OK.
Klik på OK.
Bliv underrettet, når din iPhone-kortholder adskilles fra din iPhone
Du kan få en advarsel, et minut efter at din understøttede iPhone-kortholder med MagSafe adskilles fra din iPhone. Så kan du bruge Find-appen til at se dens sidst kendte lokalitet på et kort.
Klik på Enheder i appen Find
på din Mac.
Vælg navnet på din understøttede iPhone-kortholder med MagSafe på listen Enheder, og klik derefter på knappen Info
på kortet.
Klik på Underret mig, når adskilt under Notifikationer.
Slå Underret mig, når adskilt fra eller til, og klik derefter på OK.