Vigtige oplysninger om sikkerhed og håndtering af AirPods
ADVARSEL: Hvis du ikke overholder disse sikkerhedsinstruktioner, er der risiko for brand, elektrisk stød, personskade eller skader på AirPods eller andre genstande. Læs alle nedenstående sikkerhedsoplysninger, før du tager AirPods i brug.
Håndtering. Håndter AirPods og opladningsetui forsigtigt. De indeholder følsomme elektroniske komponenter, herunder batterier, og kan blive beskadiget, få forringet funktionalitet eller forårsage personskade, hvis de tabes, brændes, punkteres, knuses, skilles ad, eller hvis de udsættes for høj varme eller væske eller for miljøer med høje koncentrationer af industrielle kemikalier, f.eks. damp fra flydende gas som helium. Brug ikke beskadigede AirPods eller et beskadiget opladningsetui. Brug ikke AirPods Max, mens ørepuderne er fjernet.
Forsigtig. På AirPods Max skal du holde hænder og fingre væk fra de bevægelige dele for at undgå at få dem i klemme.
Batteri. Forsøg ikke selv at udskifte batterier i AirPods eller opladningsetui – du risikerer at beskadige batterierne, så de kan blive overophedet og skade dig.
Omgivelser. Brug af AirPods under visse omstændigheder kan distrahere dig eller påvirke din opmærksomhed på omgivelserne. AirPods Pro and AirPods Max kan have funktioner, der blokerer eksterne lyde eller reducerer baggrundsstøj. Vær altid opmærksom på dine omgivelser under brug. Overhold gældende love og regler for brug af hovedtelefoner og øretelefoner, mens du betjener et køretøj eller en cykel i bevægelse eller tunge maskiner og i andre situationer, der kræver opmærksomhed på sikkerheden. Det anbefales for eksempel ikke at bruge AirPods for at lytte til musik, mens du styrer et køretøj, og det er ulovligt i nogle områder. Hvis du finder specifikke AirPod-funktioner forstyrrende eller distraherende, når du udfører en aktivitet, der kræver din fulde opmærksomhed, skal du holde op med at bruge disse funktioner.
Opladning. Oplad opladningsetuiet eller AirPods Max med ladekablet og en strømforsyning eller computer. Du kan også oplade MagSafe-etuiet eller det trådløse opladningsetui ved at anbringe opladningsetuiet med statusindikatoren opad på en MagSafe-oplader eller Qi-certificeret trådløs oplader. Oplad opladningsetuiet til AirPods Pro 2 ved at anbringe det med statusindikatoren opad på en trådløs MagSafe-oplader eller Qi-certificeret oplader eller en trådløs Apple Watch-oplader. Oplad kun med en strømforsyning, der er i overensstemmelse med gældende nationale forskrifter og internationale og regionale sikkerhedsstandarder. Andre strømforsyninger opfylder måske ikke de gældende sikkerhedsstandarder, og opladning med disse strømforsyninger kan medføre risiko for dødsfald eller personskade. Hvis du bruger ødelagte kabler eller opladere, eller hvis du oplader i fugtige omgivelser, er der risiko for brand, elektrisk stød, personskade eller skader på AirPods, opladningsetuiet eller andre genstande. Når du bruger en trådløs oplader, skal du undgå at anbringe fremmedlegemer af metal på opladeren (f.eks. nøgler, mønter, batterier eller smykker), da de kan blive varme eller forstyrre opladningen.
Længerevarende udsættelse for varme. Undgå langvarig hudkontakt med en enhed, dens strømforsyning, ladekablet, ladestikket eller en trådløs oplader, når den er sluttet til en strømkilde, da det kan forårsage ubehag eller personskade. Mens opladningsetuiet eller AirPods Max oplades ved hjælp af ladekablet og en strømforsyning eller i tilfælde af et MagSafe-etui eller et trådløst opladningsetui, en trådløs oplader sluttet til en strømkilde, må du ikke sidde eller sove på enheden, ladekablet, stikket eller den trådløse oplader, og du må ikke lægge den under et tæppe, en pude eller din krop. Vær især omhyggelig, hvis du har en sygdom, der betyder, at du ikke kan registrere varme på din krop.
Høretab. Du risikerer at skade din hørelse permanent, hvis du lytter til lyd ved høj lydstyrke. Hvis der er baggrundsstøj, og du hele tiden lytter ved en høj lydstyrke, virker lyden måske ikke så høj, som den i virkeligheden er. Kontroller lydstyrken, efter du har sat AirPods eller AirPods Pro i ørerne eller AirPods Max på hovedet, og før afspilning af lyd. Du kan få flere oplysninger om, hvordan du indstiller den maksimale lydstyrke, på webstedet Lyd og hørelse.
Advarsel: For at undgå at skade hørelsen skal du ikke lytte ved høj lydstyrke i længere tid ad gangen.
Forstyrrelse af medicinske enheder. AirPods, opladningsetui og Smart Case til AirPods Max indeholder magneter samt komponenter og/eller radioer, der udsender elektromagnetiske felter. Disse magneter og elektromagnetiske felter kan forstyrre medicinske enheder. Kontakt din læge og producenten af den medicinske enhed for at få nærmere oplysninger om din medicinske enhed og høre, om du skal sørge for at holde din medicinske enhed på sikker afstand af AirPods, opladningsetui og Smart Case til AirPods Max. Producenterne giver ofte anbefalinger til, hvordan deres enheder bruges sikkert i nærheden af trådløse eller magnetiske produkter for at undgå risikoen for forstyrrelser. Hold op med at bruge AirPods, opladningsetui og Smart Case til AirPods Max, hvis du har mistanke om, at de forstyrrer din medicinske enhed. Medicinske enheder som indopererede pacemakere og defibrillatorer kan indeholde sensorer, der reagerer på magneter og radioer ved tæt kontakt. For at undgå potentielle interaktioner med disse enheder skal du holde dine AirPods, dit opladningsetui og Smart Case til AirPods Max på sikker afstand af din medicinske enhed (mere end 15 cm, men rådfør dig med din læge og producenten af enheden for at få specifikke retningslinjer).
Rengøring. Rengør AirPods regelmæssigt. Enhedens ydeevne og støjkontrolfunktioner som Aktiv støjkontrol, Tilpasset lyd og Transparent lyd kan blive påvirket, hvis der samles snavs eller ørevoks. AirPods kan give hudirritation, hvis de ikke rengøres ordentligt. Du kan få oplysninger om rengøring af din enhed og andre tip til at undgå hudirritation ved at læse Apple-supportartiklerne Sådan rengør du dine AirPods, Sådan rengør du dine AirPods Pro og Sådan rengør du dine AirPods Max. Hold op med at bruge dem, hvis du udvikler et hudproblem. Kontakt en læge, hvis problemet fortsætter.
Elektrostatisk stød. Når du bruger AirPods i områder, hvor luften er meget tør, opbygges der let statisk elektricitet, og dine ører kan modtage en lille elektrostatisk udladning fra AirPods. Du kan minimere risikoen for elektrostatisk udladning ved at undgå at bruge AirPods i meget tørre omgivelser eller røre ved en jordet, umalet metalgenstand, før du sætter AirPods i ørerne eller AirPods Max på hovedet.
Risiko for kvælning. AirPods, opladningsetuiet og små dele, der følger med AirPods Pro, kan udgøre en kvælningsrisiko eller forårsage anden personskade hos små børn. Hold dem væk fra små børn.
Advarsel. Hvis du bruger opladningsetuiet sammen med en bæresnor eller en anden form for snor eller rem, skal du passe på, at snoren eller remmen ikke hænger fast i andre ting.
Vigtige oplysninger om håndtering. Misfarvning af Lightning-stikket og/eller den nederste del af stilken på dine AirPods eller AirPods Pro er normalt efter regelmæssig brug. Snavs, støv og fugtige omgivelser kan også forårsage misfarvning. Du kan få oplysninger om kontakt med væsker og rengøring af AirPods, opladningsetuiet og Lightning-stikket på apple.com/dk/support.